Beint ß lei­arkerfi vefsins
Merki I­ntŠknistofnunar

FrÚttir Efnis- og umhverfistŠknideild

8.5.2007

Bur­arvaki

Stjˇrn TŠkni■rˇunarsjˇ­s ßkva­ ß fundi 30. aprÝl sl. a­ bjˇ­a verkefnisstjˇrum 19 umsˇkna til samninga um stu­ning. Fj÷ldi umsˇkna a­ ■essu sinni var 62. 

Eitt ■essar 19 verkefna er Bur­arvaki, verkefni­ er samvinnuverkefni I­ntŠknistofnunar og Landb˙na­arhßskˇla ═slands og unni­ ˙t frß hugmynd sem kvikna­i ß I­ntŠknistofnun. Verkefnisstjˇri er Hafr˙n Hauksdˇttir, I­ntŠknistofnun.

Markmi­ verkefnisins er a­ ■rˇa og hanna tŠki sem metur ß ÷ruggan hßtt ■egar křr er komin a­ bur­i og sendir vi­v÷run ■ar um. ┴ralanga reynslu af b˙skap ■arf til a­ meta hversu margir dagar sÚu Ý bur­ k˙a og ■a­ mat er afar huglŠgt. Me­ aukinni tŠknivŠ­ingu b˙a eykst fj÷ldi skepna ß hverju b˙i og bŠndur eru Ý minni snertingu vi­ skepnurnar. Ůessi ■rˇun kallar eftir tŠkni sem getur meti­ ßstand skepnunnar ß hlutlŠgan hßtt og tilkynnt bˇndanum ■egar stutt er Ý a­ bur­ur hefjist. Me­ ■vÝ fŠkkar ˇvissufer­um Ý fjˇsi­, vinnuferli vi­ bur­ ver­ur skřrara og ßlag ß bŠndur minnkar bŠ­i vinnulega og andlega.

Kßlfadau­i er al■jˇlegt vandamßl og er komi­ ß ■a­ stig a­ vaxandi fj÷ldi dau­fŠddra kßlfa er or­i­ verulegt ßhyggjuefni innan bŠndastÚttarinnar. ═ dag eru um 15% kßlfa ß ═slandi dau­fŠddir, nokku­ sem bŠ­i eykur kostna­, minnkar framlei­ni b˙a og er ßlitshnekkir fyrir bŠndastÚttina. Me­ tŠki eins og ■essu standa vonir til a­ verulega megi minnka kßlfadau­a og ÷nnur ßf÷ll tengd bur­i.

Mi­a­ er a­ ■vÝ a­ nß fˇtfestu me­ tŠknina ß al■jˇ­armarka­i, me­ einkaleyfi og kynningum ß fagrß­stefnum dřralŠkna, landb˙na­arsřningum og kynningum Ý bŠndabl÷­um og sÝ­ast en ekki sÝst af gˇ­ri afspurn.

 

2.5.2007

4th Rodding Conference 15-17 April 2008

The fourth Rodding Conference will be held in Reykjavik 15-17 april 2008. The technical committee has decided to extend the scope of the conference to include cathode rodding. A provisional conference title is:

International Conference on Electrodes and Support Services for Primary Aluminium Smelters - Incorporating the 4th Rodding Conference

Preparations are underway and news will be posted on this website. Organizers will be as before, IceTec and DMG World Media

19.1.2006

VetnisvegvÝsir kynntur

Vetni sem orkuberi, framlei­sla, geymsla og notkun vetnis eru lykilatri­i ß nřtingu vetnis hÚrlendis, Ý samg÷ngum sem og til i­na­arnota. I­ntŠknistofnun hefur undanfarna mßnu­i unni­ fyrir I­na­arrß­uneyti­ svokalla­ann vetnisvegvÝsi ■ar sem sta­a ═slands er sko­u­ og meti­ hvar og hvernig r÷krÚtt er fyrir ═slendinga a­ leggja ßherslurnar. Me­ ■essu brÚfi vil Úg fyrir h÷nd skipuleggjenda bjˇ­a ■Úr til fundar um vegvÝsinn, von okkar er s˙ a­ ß ■essum fundi ver­i kynntar ßherslur sem vonandi vekja upp umrŠ­ur og a­ ■etta skapi ■annig grundv÷ll fyrir a­ endanleg ˙tgßfa ß vetnisvegvÝsi innihaldi sjˇnarmi­ sem flestra ßhugaa­ila um vistvŠna orkugjafa.

Fundurinn ver­ur haldinn fimmtudaginn 26 jan˙ar nk.  ß I­ntŠknistofnun ═slands, Keldnaholti og hefst stundvÝslega kl. 14.00

 Dagskrß

Fundarstjˇri: Ingˇlfur Ůorbj÷rnsson

14.00       VetnisvegvÝsir og stefna stjˇrnvalda Ý vetnismßlum.

                    Baldur PÚtursson, Deildarstjˇri I­na­ar og Vi­skiptarß­uneyti.

14.15       VegvÝsir um vetnismßl.
                    Gu­bj÷rg Ëskarsdˇttir, Verkefnisstjˇri I­ntŠknistofnun.

14.45       Vetni og orkufyrirtŠkinn, vetnisvegvÝsirinn ßherslur og       framtÝ­arsřn.  

                     Fulltr˙i Landsvirkjunar. 
                     Ůorleifur Finsson, Svi­stjˇri Orkuveitu ReykjavÝkur.

15.00        UmrŠ­ur um vetnisvegvÝsi.

16.00        Fundi sliti­.

 

Vinsamlega tilkynni­ ■ßttt÷ku ß netfangi­ edda@iti.is

6.12.2005

Markߊtlun Ý ÷rtŠkni: Efnis- og umhverfistŠknideild og GenÝs ehf. hljˇta styrk til ■rˇunar ß beinsementi

Efnis- og umhverfistŠknideild I­ntŠknistofnunar Ý samstarfi vi­ fyrirtŠki­ GenÝs ehf. hefur hloti­ styrk til verkefnisins ôHřdroxyapatÝt-kÝtˇsan ÷rsamsetningar til endurnřjunar ß beinvefö.

 

Markmi­ verkefnisins er a­ ■rˇa beinsement sem nota ß til a­ gera vi­ beinbrot og til a­ endurnřja skadda­an beinvef. Nßtt˙rulegt bein er a­ stˇrum hluta hřdroxyapatÝt. KÝtˇsan er beinvaxtarhvetjandi auk ■ess a­ hafa t.d. bˇlguhemjandi eiginleika. Stjˇrnun eiginleika kÝtˇsansins og stjˇrnun efnisger­ar og efniseiginleika hřdroxřapatÝtsins, svo og samspil ■essara ■ßtta ß ÷rskala, munu gegna lykilhlutverki Ý a­ hanna beinsement me­ heppilegum eiginleikum hva­ var­ar t.d. lÝfvirkni, styrk og h÷r­nunartÝma.

 

Verkefni­ er styrkt af RannÝs innan ramma  ôMarkߊtlunar um ÷rtŠkniö.

  

Nßnari upplřsingar:

Gissur Írlygsson

SÝmi: 570 7193

Netfang: gissuro@iti.is

6.12.2005

100 milljˇnir til nřsk÷punar bygg­a ß ÷rtŠkni ß Nor­url÷ndum

Nordisk InnovationsCenter(NICe) mun fjßrfesta um 100 milljˇnir Ýslenskra krˇna ßri­ 2006-2007 Ý verkefnum sem eiga a­ stu­la a­ nřsk÷pun bygg­a ß n˙verandi mikrˇ og nanˇtŠkni. Takmarki­ er a­ nřta sÚr n˙verandi  ■rˇunar og v÷ruferli ß ■essu svi­i til ■ess a­ bŠta NorrŠna samkeppnishŠfni ß ■essum marka­i.  Frestur til a­ sŠkja um styrk Ý verkefni er 31. jan˙ar 2006, nßnari upplřsingar er a­ finna ß heimasÝ­u NIC: http://www.nordicinnovation.net/mint.

9.3.2005

Opti-Pack. Lßgm÷rkun umb˙­a - nř heimasÝ­a

Nř heimasÝ­a Opti-Pack www.opti-pack.org var opnu­ 28. febr˙ar 2005. HeimasÝ­an er afrakstur norrŠns verkefnis sem haf­i ■a­ markmi­ a­ ˙tb˙a einf÷ld tŠki til a­ a­sto­a fyrirtŠki vi­ a­ lßgmarka umb˙­anotkun.

Markmi­ verkefnisins

A­ ■rˇa og prˇfa einfaldar a­fer­ir sem henta fyrirtŠkjum til a­ sřna fram ß lßgm÷rkun umb˙­anotkunar og hanna kerfi til a­ halda utan um upplřsingar sem var­a umb˙­ir ■annig a­ ■Šr sÚu a­gengilegar eftirlitsa­ilum og starfsm÷nnum fyrirtŠkis. 
Ůrˇun umb˙­avÝsa sem gefa upplřsingar um umb˙­anotkun. Markmi­i­ er tvÝ■Štt, annars vegar geta fyrirtŠki fylgst me­ ■vÝ hvernig ■au standa sig milli ßra og hins vegar mi­a­ vi­ st÷­una almennt Ý sinni atvinnugrein.

 Afrakstur

Ni­urst÷­ur verkefnisins eru birtar ß a­gengilegan hßtt ß heimasÝ­u verkefnisins:

Ě         Opti-Pack kerfi­ sem er tŠki til a­ vinna markvisst a­ lßgm÷rkun umb˙­a

Ě         Umb˙­avÝsar sem eru a­fer­ir til a­ fylgjast me­ ■rˇun umb˙­anotkunar

Ě         FrŠ­sluefni um prˇfanir ß umb˙­um

Ě         DŠmi og reynsla fyrirtŠkjanna sem tˇku ■ßtt Ý a­ ■rˇa kerfi­

Ě         Skřrsla Ýslenska verkhlutans ■ar sem unni­ var me­ S═F og Kassager­ a­ hagrŠ­ingu Ý h÷nnun og p÷kkun. Skřrslan ß pdf formi.

HeimasÝ­an er ß ensku og koma ■ar fram gˇ­ar lei­beiningar og mikill frˇ­leikur um umb˙­ah÷nnun, prˇfanir og skipulag umb˙­amßla. H˙n er gagnleg fyrir alla sem vilja nß betri nřtingu umb˙­a. ═ regluger­um eru settar fram kr÷fur um a­ nota skuli minnst m÷gulegt magn umb˙­a utan um v÷rur og a­ sřnt sÚ fram ß a­ umb˙­ir sÚu endurvinnanlegar e­a endurnřtanlegar (umb˙­aregluger­ nr. 609/1996 og sta­lar÷­ 13427-13432). Bori­ hefur ß ■vÝ a­ ■a­ vanti a­fer­ir sem fyrirtŠki geta nřtt sÚr til a­ uppfylla ■essar kr÷fur en hÚr er reynt a­ bŠta ˙r ■eirri ■÷rf.

Nßnari upplřsingar veita ١rhildur Kristjßnsdˇttir, thorhildur@iti.is,  e­a Ingˇlfur Írn Ůorbj÷rnsson, ingo@iti.is, hjß I­ntŠknistofnun, Eva Yngvadˇttir hjß RF og BryndÝs Sk˙ladˇttir hjß Samt÷kum i­na­arins.

11.5.2004

Hva­ getur nanˇtŠkni fŠrt okkur?

 

NanˇtŠkni er a­ ■rˇast upp ˙r ■verfaglegum grunnrannsˇknum Ý e­lisfrŠ­i, efnafrŠ­i og lÝffrŠ­i. ┴ nanˇmetraskalanum, sem er stŠr­arskali fßrra atˇma og sameinda, hafa vÝsindamenn ■rˇa­ a­fer­ir til ■ess a­ me­h÷ndla einst÷k atˇm og sameindir og ra­a ■eim saman Ý nř mannger­ kerfi me­ fyrirfram ßkve­na eiginleika.

Hßskˇli ═slands hÚlt ■verfaglega rß­stefnu: TŠknin Ý samfÚlaginu, samfÚlagi­ Ý tŠkninni dagana 18.-19. mars 2004.

Snorri Ingvarsson, sÚrfrŠ­ingur ß I­ntŠknistofnun, hÚlt erindi ß mßlstofunni Hva­ getur nanˇtŠkni fŠrt okkur? . Erindi Snorra er hÚr ß pdf formi.

3.5.2004

Frumathugun ß framlei­slu natrÝum bˇrhřdrÝ­s ß ═slandi lofar gˇ­u

Nřloki­ er verkefninu bˇrhřdrÝ­framlei­sla ß ═slandi, er styrkt var af tŠknisjˇ­i RannÝs.  Tilur­ verkefnisins var sko­un ß hugsanlegri geymslu vetnis Ý natrÝum bˇrhřdrÝ­ efnasambandi.  Stofna­ var til samstarfs vi­ bandarÝskt fyrirtŠki a­ nafni Millennium Cell en ■a­ haf­i nřlega ■rˇa­ a­fer­ til a­ losa vetni ˙r slÝkum efnasamb÷ndum.  Verkefni­ var unni­ undir stjˇrn ═slenskrar NřOrku og Ý samstarfi vi­ I­ntŠknistofnun auk Millennium Cell.  Markmi­ verkefnisins var a­ finna heppilegt ferli til framlei­slu ß natrÝum bˇrhřdrÝ­s ß ═slandi og kanna hagkvŠmni ■ess me­ tilliti til Ýslenskra orkuau­linda.

┴kve­i­ var a­ einbeita sÚr a­ ferlum sem frekar voru nřtnir ß hrßefni (h÷f­u hßtt "yield") en hugsa sÝ­ur um orkunotkunina.  Til var­ tillaga a­ svok÷llu­u endurbŠttu Schlesingerferli sem byggir a­ miklu leyti ß hef­bundnu framlei­sluferli natrÝum bˇrhydrÝ­s en me­ t÷luver­um endurbˇtum ■ˇ.  Schlesinger a­fer­in byggir ß ■vÝ a­ vinna natrÝum bˇrhydrÝ­ ˙r bˇrsřru og natrÝum klˇrÝ­i.  HÚr var breytt ˙t af ■vÝ og mi­a­ vi­ a­ natrÝum mßlmurinn yr­i framleiddur ˙r natrÝum hřdroxÝ­i Ý sta­ natrÝum klˇrÝ­s eins og venjulega er gert.  Vi­ ˙treikninga kom Ý ljˇs a­ framlei­sla me­ ■essum hŠtti getur skila­ afur­aver­i sem er umtalsvert lŠgra en heimsmarka­sver­ ß sˇdium bˇrohydrÝ­i. 

Til a­ vera fullviss um a­ hÚr sÚ um ■a­ vi­skiptatŠkifŠri a­ rŠ­a sem ■a­ vissulega lÝtur ˙t fyrir, er nßkvŠmari rannsˇkna ■÷rf.  SÚrstaklega ■arf a­ sko­a framlei­slu natrÝum mßlmsins.  Framlei­sla ß natrÝum mßlmi ˙r natrÝum hřdroxÝ­i er ekki ■rˇu­ a­fer­. Me­ ■vÝ a­ nota himnu ˙r natrÝum beta alumina mß hugsanlega rafgreina hann vi­ 300 ľ 350░C ■ˇ er t÷luver­ ˇvissa um endingartÝma himnunar, en ■a­ getur haft t÷luver­ ßhrif ß hagkvŠmi framlei­slunnar.

Ef ßframhaldandi tilraunir me­ rafgreiningu natrÝum hřdroxÝ­s lofa gˇ­u bendir allt til ■ess a­ framlei­sla ß natrÝum bˇrhřdrÝ­i me­ ■essu nřja ferli sÚ mj÷g samkeppnishŠf vi­ ■Šr framlei­slua­fer­ir sem nota­ar eru Ý dag.  HÚr er ■vÝ greinilega um mj÷g ßhugaver­a nřjung ß svi­i­ orkufreks i­na­ar a­ rŠ­a sem fyllst ßstŠ­a er a­ sko­a betur.

10.12.2003

ÍrtŠknivettvangur

┌t er komin skřrslan Stefnumˇtun og framtÝ­arsřn ÍrtŠknivettvangs. Skřrslan ß pdf-formi

Inngangur

Ůau svi­ tŠkni og vÝsinda sem sn˙a a­ uppbyggingu og me­h÷ndlun efnis ß nanˇskala hafa undanfarin ßr veri­ Ý mikilli ■rˇun. Liti­ hefur veri­ til ■essara svi­a, hÚr eftir nefnd ÷rtŠkni, sem helsta vaxtarsprota Ý tŠkni og vÝsindum. ÍrtŠkni hefur mikla ■verfaglega nßlgun og mun ■rˇun hennar og notkun a­ mati margra helstu sÚrfrŠ­inga, gerbreyta m÷rgum hef­bundnum lausnum Ý vÝsindum og tŠkni.

Evrˇpusambandi­ hefur me­ sj÷ttu rammaߊtlun sinni sett ÷rtŠkni Ý ÷ndvegi og er me­ sÚrstaka ߊtlun um verkefnabundin stu­ning vi­ ÷rtŠknisvi­i­. Alls er ߊtla­ a­ leggja 1300 milljˇnir evra Ý verkefnastu­ning ß fj÷gurra ßra tÝmabili, sem sÝ­an li­lega tv÷faldast me­ framlagi ■ßtttakenda. BandarÝkin eru s÷mulei­is me­ svokalla­ "National Nanotechnology Initiative" sem fÚkk ß ■essu ßri $600 milljˇna dollara framlag frß alrÝkisstjˇrninni en auk ■ess leggja hin einst÷ku rÝki sÚrstaka ßherslu og fjßrmuni Ý ÷rtŠknina. Nßnari lřsing ß ÷rtŠkni er a­ finna Ý vi­auka 2.

ÍrtŠknin tekur ekki eina frŠ­igrein fram yfir a­ra ■vÝ a­ h˙n hefur ■ß sÚrst÷­u a­ vera ■verfagleg Ý e­li sÝnu og er samvinna mismunandi frŠ­asvi­a forsenda ßrangurs.

Ůetta er sřn sem menn hefur dreymt um Ý ßratugi en er n˙na a­ ver­a a­ veruleika innan ÷rtŠkninnar. Hßskˇlar og Š­ri menntastofnanir hafa leitt ■essa ■rˇun en einnig

hefur miki­ starf veri­ unni­ innan rannsˇknadeilda stˇrra fyrirtŠkja og stofnana. Margir hÚrlendir vÝsindamenn hafa hloti­ menntun og ■jßlfun ß hinum řmsu svi­um

÷rtŠkni og hafa komi­ heim aftur a­ loknu nßmi me­ gˇ­a menntun, mikilvŠga ■ekkingu og reynslu. S˙ ■rˇun mun efla ■essi vÝsindi hÚrlendis og hefur kalla­ ß

stefnumˇtun Ý ÷rtŠkni og nau­synlega uppbyggingu ß a­st÷­u og tŠkjab˙na­i.

┴ ═slandi hefur ■egar veri­ stofna­ til sameiginlegs vettvangs ■eirra sem hafa starfa­ e­a hafa ߊtlanir um a­ starfa ß svi­i ÷rtŠkni og skilgreint markmi­ ■ess vettvangs er a­ efla og řta undir ■rˇun ÷rtŠkninnar hÚrlendis. Einn li­ur Ý ■essari vinnu er a­ virkja fÚlaga vettvangsins til stefnumˇtunar og leggja hana sÝ­an fyrir nřtt vÝsinda og tŠknirß­ til ßframhaldandi vinnu. Hjßl÷g­ skřrsla er ger­ Ý ■essum tilgangi.

ReykjavÝk 8 oktˇber 2003.

DavÝ­ L˙­vÝksson, Samt÷kum i­na­arins.

Hilmar Janusson, Íssur hf.

Ingˇlfur Ůorbj÷rnsson, I­ntŠknistofnun ═slands.

Kristinn Johnsen, Lyfja■rˇun hf.

SnŠbj÷rn Kristjßnsson, RannÝs

Sveinn Ëlafsson, Hßskˇla ═slands


Lei­arkerfi


Slˇ­in ■Ýn:

FrÚttir

Stjˇrnbor­

English web Hamur fyrir sjˇnskerta Prenta ■essa sÝ­u Senda ■essa sÝ­u

Flřtilei­ir