World Economic Forum (WEF) hefur lagt mat ß samkeppnisst÷­u hagvaxtar hÚr ß landi og bori­ saman vi­ 104 ■jˇ­l÷nd.  Ůegar rÝkjum er ra­a­ upp samkvŠmt mŠlikvar­a samkeppnisvÝsit÷lu hagvaxtar er ═sland Ý 10. sŠti. ┴ sÝ­asta ßri var ═sland Ý 8. sŠti.  ═sland hefur yfirbur­ast÷­u ■egar lagt er mat ß opinberar stofnanir, en t.d. ß svi­i tŠkni er sta­an slakari, sÚrstaklega ß svi­i nřsk÷punar. Me­ hli­stŠ­um hŠtti er lagt mat ß samkeppnis-vÝsit÷lu fyrirtŠkja, en ■ar er ═sland Ý 19. sŠti.

 

I­ntŠknistofnun er samstarfsa­ili World Economic Forum hÚr ß landi.

 

Ni­urr÷­un ■jˇ­a er bygg­ ß k÷nnun me­al forsvarsmanna fyrirtŠkja. K÷nnunin er unnin af World Economic Forum og nŠr til 8700 lei­andi a­ila Ý vi­skiptalÝfinu Ý 104 l÷ndum. Spurningum k÷nnunarinnar er Štla­ a­ fß fram sv÷r vi­ atri­um sem hafa ßhrif ß vi­skiptaumhverfi­ og eru afgerandi um vi­varandi efnahagslegan v÷xt. SÚrst÷k ßhersla er l÷g­ ß efnahagsleg skilyr­i, gŠ­i opinberra stofnana sem stu­la a­ fram■rˇun, og ôtechnological readinessö og nřsk÷pun.

 

ôUndanfarin ßr hefur samkeppnisvÝsitala hagvaxtar World Economic Forum reynst gagnleg ■egar efnahagslegir og stofnanalegir ■Šttir eru sko­a­ir og skipta mßli fyrir hagv÷xt. N˙verandi r÷­ leggur stjˇrnendum Ý vi­skiptalÝfi og Ý opinbera kerfinu til mikilvŠgt innsŠi Ý hvort frekari framfarir eru mikilvŠgar til a­ bŠta vi­skiptaumhverfi­ og vi­halda hagvextiö sag­i Augusto Lopez-Claros, a­al hagfrŠ­ingur og framkvŠmdarstjˇri World Economic Forum.

 

 

Megin ni­urst÷­ur

 

• Finnland er Ý efsta sŠti samkeppnisvÝsit÷lu hagvaxtar (GCI), en ■a­ er Ý ■ri­ja sinn ß fjˇrum ßrum. Hagstjˇrn ■ar er traust, auk ■ess sem stofnanakerfi­ vir­ist Ý hŠsta gŠ­aflokki. AtvinnulÝfi­ vir­ist taka upp nřja tŠkni fljˇtt og vel og sty­ja vel vi­ nřsk÷pun. BandarÝkin eru Ý ÷­ru sŠti anna­ ßri­ Ý r÷­ me­ tŠknilega yfirbur­i, en veikari frammist÷­u ß svi­um sem meta gŠ­i opinberra stofnana og st÷­ugleika hagkerfisins.

  

• NorrŠnu l÷ndin halda lei­andi st÷­u, ■ar sem ■au eru ÷ll me­al 10 samkeppnishŠfustu hagkerfa Ý ßr, Finnland (1), SvÝ■jˇ­ (3), Danm÷rk (5), Noregur (6) og ═sland (10). Noregur bŠtir sig mest, fer ˙r nÝunda sŠti Ý ■a­ sj÷tta Ý ßr.

 

• Annars sta­ar Ý Evrˇpu er athyglisver­asta ■rˇunin: BŠtt sta­a Bretlands sem hefur hŠkka­ sig um 4 sŠti, er komi­ Ý 11. sŠti.  FrßbŠr sta­a Eistlands (20), sem sřnir me­ marktŠkum hŠtti samkeppnishŠfasta hagkerfi­ me­al ■eirra 10 rÝkja sem gengu Ý ESB Ý maÝ sÝ­astli­inn. Fall ═talÝu, n˙ Ý 47. sŠti, en var Ý 26. sŠti 2001, en ═talÝa er lŠgst 15 rÝkja ESB og lŠgri en m÷rg nřju ESB rÝkjanna. Verri sta­a ═talÝu kemur fram ß ÷llum svi­um, sÚrstaklega Ý verri gŠ­um opinberra stofnana (■.e. sjßlfstŠ­i dˇmstˇla, hlutdrŠgni innan opinbera kerfisins og kostna­ar vi­skiptalÝfsins vegna glŠpa).

 

• Japan (9), hefur st÷­ugt bŠtt st÷­u sÝna, er n˙ me­al 10 efstu en var Ý 21. sŠti 2001. BŠtt sta­a endurspeglar m.a. sterkan efnahagsbata sem hefur styrkt vi­skiptaumhverfi­ og bŠtt sta­a ■egar meti­ er gegnsŠi opinberra stofnana.

 

• KÝna (46), stendur nokkurn veginn Ý sta­ mi­a­ vi­ sÝ­ustu skřrslu (44), og heldur ßfram a­ vera me­ misjafna frammist÷­u. St÷­ugt efnahagslegt umhverfi, sem endurspeglar sterkt atvinnulÝf og for­ar efnahagslegu ˇjafnvŠgi, vegur upp ß mˇti veikri stofnanalegri st÷­u ß svi­um eins og Ý trausti bankakerfisins, stŠr­ stjˇrnunarlegs eftirlits og skrifrŠ­is og lÚlegum vi­mi­um Ý endursko­un og bˇkhaldi.  

 

• Ínnur rÝki Ý AsÝu, Taiwan (4) og Singapore (7) halda lei­andi st÷­u sinni ß svŠ­inu. Taiwan hefur ˇvenju hßtt mat ß tŠknisvi­i (2), kemur nŠst ß eftir BandarÝkjunum, en Singapore er Ý efsta sŠti ß svi­i efnahagsskilyr­a.

 

• Me­ fßum undantekningum sřna hagkerfin Ý rˇm÷nsku AmerÝku verri samkeppnisst÷­u ßri­ 2004. Nokkur hagkerfi Ý Andesfj÷llum vekja athygli s.s. Peru (67) og BˇlivÝa (98), sem falla um 10 og 13 sŠti hvert um sig. Ůar sem framfarir eru sjßanlegar, eins og Ý ArgentÝnu (74), er hŠgt a­ tengja hŠkkunina vi­ skref upp ß vi­ ˙r annars sÚrstaklega slŠmri st÷­u ßri­ ■ar ß­ur, ■egar gjaldmi­ill og fjßrmßlakerfi landsins hrundi. Ëst÷­ugleiki Ý stefnumßlum, ˇskilvirk skriffinnska og spilling eru ■eir ■Šttir sem skapa mestu vandamßlin hva­ vi­skipti Ý rˇm÷nsku AmerÝku var­a.

 

• Stˇr hluti landa Ý AfrÝku sunnan Sahara eru Ý ne­ri hluta listans. Su­ur-AfrÝka (41) er lei­andi og hefur bŠtt st÷­u sÝna frß ■vÝ Ý fyrra. Athygli vekur a­ S-AfrÝka ra­ast hŠrra ß listanum en ÷ll l÷nd rˇm÷nsku AmerÝku, utan Chile (sjß fyrir ne­an). Ne­arlega ß listanum er Zimbabwe (99) sem hefur falli­ um 2 sŠti. Ůa­ hefur lŠgstu r÷­un me­al ■essara 104 ■jˇ­a Ý mßlefnaflokkum eins og ver­bˇlgu, lßnahŠfni, traustleika bankakerfisins, kostna­i vi­ landb˙na­arstefnunni, menntaflˇtta og frjßlsa fj÷lmi­lun svo eitthva­ sÚ nefnt. Sorglegt tilfelli ■ar sem ■rˇunarvinnan hefur algerlega fari­ ˙rskei­is.

 

• Chile (22) hefur ekki bŠtt st÷­u sÝna frß 2003, en er samkeppnishŠfasta hagkerfi­ Ý rˇm÷nsku AmerÝku. Ůa­ eru hvorki meira nÚ minna en 26 sŠti ß milli Chile og MexÝkˇ, sem er ■ˇ nŠsthŠsta landi­ ß listanum fyrir rˇm÷nsku AmerÝku.

  

ôThe Global Competitiveness Reportö, sem er n˙ gefin ˙t Ý 25. sinn, er or­in ein mikilvŠgasta heimild um styrkleika og veikleika meira en 100 hagkerfa sem nß til megin hluta heimsframlei­slunnar.

 

Skřrslan ôThe Competitiveness Reportö er m.a. skrifu­ af Michael E.Porter og Bishop William Lawrence, prˇfessora vi­ Harvard Business School, vi­ Harvard hßskˇla. Porter fjallar um ni­urst÷­ur BCI (Business Competitiveness Index), sem leggur ßherslu ß ■Štti hjß fyrirtŠkjum er var­a aukin afk÷st og framlei­ni fyrirtŠkja.

 

HŠgt er a­ sko­a helstu ni­urst÷­ur ß http://www.weforum.org/gcr

 

Einnig er hŠgt er a­ fß frekari upplřsingar me­ ■vÝ a­ senda pˇst Ý netfangi­ [email protected].

 

Skřrslan er gefin ˙t af Palgrave Macmillan, og hŠgt er a­ kaupa hana ß netinu me­ ■vÝ a­ fara ß http://www.palgrave.com/worldeconomicforum, e­a hringja Ý sÝma +44 (0) 1256 302688.

 

Upplřsingar um skřrsluna og anna­ starf World Economic Forum mß fß ß heimasÝ­unni http://www.weforum.org/GCRphotogallery

 

Ef ˇska­ er frekari upplřsinga ■ß veitir HallgrÝmur Jˇnasson (I­ntŠknistofnun) ■Šr Ý sÝma 5707100 og 8980071.

 

SamkeppnisvÝsitala hagvaxtar r÷­un landa 2004 og samanbur­ur vi­ 2003

(Growth Competitiveness Index (GCI) Rankings and 2003 Comparisons)

 

<TD style="BORDER-RIGHT: windowtext 0.5pt solid; PADDING-RIGHT: 5.4pt; BORDER-TOP: #e0dfe3; PADDING-LEFT: 5.

Country	GCI 2004 rank	GCI 2004 score	GCI 2003 rank*		Country	GCI 2004 rank	GCI 2004 score	GCI 2003 rank*
Finland	1	5.95	1		El Salvador	53	4.10	48
United States	2	5.82	2		Uruguay	54	4.08	50
Sweden	3	5.72	3		India	55	4.07	56
Taiwan	4	5.69	5		Morocco	56	4.06	61
Denmark	5	5.66	4		Brazil	57	4.05	54
Norway	6	5.56	9		Panama	58	4.01	59
Singapore	7	5.56	6		Bulgaria	59	3.98	64
Switzerland	8	5.49	7		Poland	60	3.98	45
Japan	9	5.48	11		Croatia	61	3.94	53
Iceland	10	5.44	8		Egypt	62	3.88	58
United Kingdom	11	5.30	15		Romania	63	3.86	75
Netherlands	12	5.30	12		Colombia	64	3.84	63
Germany	13	5.28	13